I dette nummer af Intern Information kan du læse om den kommende generalforsamling, nye vedtægter og den ekstraordinære generalforsamling, invitation til webinar om repair cafe på uddannelsessteder, kursus i visible mending, batterivedligehold i kulden, vindere i julekalenderkonkurrencen, nyt online forum, ny form på intern information, link til podcasten Guld og grønne skove.
Husk at videresende mail om Intern Information til alle dine frivillige. Hvis du har brug for dette interne nyhedsbrev i en pdf udgave, som du kan sende vedlagt en email, så vælg “Udskriv” i din browser (eller tryk Ctrl+P) og vælg derefter en pdf pseudo-printer (fx Microsoft Print to pdf). Hvis du vil foretrække at læse nyhedsbrevet i et andet sprog så vælger du Translate knappen nederst til venstre.
Generalforsamling 2026
Den ordinære generalforsamling 2026 bliver afholdt den 8. februar 2026 kl 13:30 i Kulturstationen, Vanløse samt online på zoom: https://us06web.zoom.us/j/3109402496?pwd=rB3exHJsi74wlQUyRhO3vtANhs0pRy.1&omn=82224416969
Meeting ID: 310 940 2496
Passcode: RCDK2025.
Der udsendes snart en invitation til alle koordinatorer incl dagsorden.
Bemærk at de nye vedtægter ændrer på Generalforsamlingen: Hver Repair Cafe kan deltage med lige så mange personer, som man ønsker, men har kun én stemme ved afstemninger. Hvis I deltager med flere, skal I altså have aftalt på forhånd hvem, der stemmer for jer. Endvidere kan alle Repair Cafeer afgive stemme på forhånd for de afstemninger, der er annonceret på forhånd. Da det som regel betyder afstemning om medlemmer til bestyrelsen, så bliver der også mulighed for at man – som i mange andre organisationer – kan oplyse om sit kandidatur på forhånd. Send besked til kontakt@repaircafedanmark.dk, hvis du vil stille op til bestyrelsen og deltage i det spændende arbejde det næste år. Man kan stadig stille op på selve generalforsamlingen, men så kan man ikke modtage stemmer på forhånd.
Hver Repair Cafe har kun én stemme ved afstemninger – men alle personer, der er engagerede i reparationsbevægelsen kan opstilles (excl ansatte i Repair Cafe Danmark) og det betyder i praksis at enhver Repair Cafe kan opstille lige så mange som har lyst.
Hvis du har lyst til at deltage i det næste års spændende arbejde skal du endelig melde dig til bestyrelsen. Det bliver det første år hvor vi har helt adskilt bestyrelse og sekretariat og vi skal finde ud af at beskrive hvilke opgaver, der forventes udført hvor, men endnu mere væsentligt så er det tredje år i vores 4-trins raket frem mod en bæredygtig organisation, der har andre indtægter end sponsoratet fra LB Foreningen og hvis skal finde ud af, hvad vi vil forsøge at gennemføre.
Og så skal vores vision finpudses så vi kan få beskrevet den helt rigtige strategi: Hvordan lægger vi vægtem mellem støtten til lokale Repair Cafeer og arbejdet med at synliggøre os og skabe nye Repair Cafeer. Og hvordan hænger dette sammen med vores forsøg på at arbejde sammen med andre organisationer og på at opnå politisk indflydelse. Så det bliver spændende arbejde, men vi håber det kan klares med 2-6 møder, da alt det daglige arbejde ligger i sekretariatet.
Nye vedtægter og ekstraordinær generalforsamling
Referat fra ekstraordinær generalforsamling samt de nye vedtægter kan findes her. Den slags oplysninger har tidligere krævet login, men flyttes nu ud, så alle har mulighed for at se disse vigtige informationer.
Webinar om Repair Cafe på uddannelsessteder
Repair Cafe Danmark har sammen med konsulentfirmaet Behave Green og finansieret af Landdistriktspuljen arbejdet med muligheden for at gøre flere yngre mennesker i landdistrikter interesserede i viden om reparation. Det har blandt andet resulteret i en guide om hvordan, man kan komme i gang og den bliver præsenteret på et webinar d. 14. januar. Både du og alle andre interesserede er velkomne til at deltage. Du kan se mere her: Invitation til webinar
Kursus i visible mending
Sidste år afholdt vi en workshop i visible mending – opbakningen var stor, så nu gentager vi successen
Der er noget at lære hvis man vil blive klædt bedre på til at lappe huller kreativt i repair cafeen!
Visible Mending Workshop 2026
Hvornår: 25. Januar 2026
Tid: 13:00–16:00
Hvor: BRØK, Plenum, Brønshøjvej 3, 2700 Brønshøj
Denne workshop er for både dig der vil lære nyt (måske er det tid til at mestre både loddekolben og sytråden), og til dig som allerede kan reparere tøj men kunne tænke dig at få nyt input. Vi dykker ned i reparationsteknikker som sashiko, stopning, broderi og meget mere, der kan bruges i jeres frivillige arbejde eller til egne projekter.
Sidst samlede vi input fra deltagere i dette inspirations-katalog, selvom du ikke kan deltage på grund af afstand eller andet så er der forhåbentligt inspiration at finde: https://repaircafedanmark.dk/vejledning/biblioteket/
Tilmeld dig her: https://billetto.dk/…/visible-mending-workshop-for…
Batterivedligehold i kulden
Årstiden er til at minde vores gæster om, at genopladelige batterier bør behandles rigtigt. Læs eller genlæs vores vejledning: Gode råd om batterier – Repair Cafe Danmark
Julekalenderen
Der kom forskrækkeligt få bidrag fra jer til julekalenderen, så den stoppede den 21. december. I kan se alle de opbyggelige historier her: Du søgte efter julekalender 2025 – Repair Cafe Danmark
Der er blevet trukket lod (excel tilfældighedstal: slump) om de to udlovede præmier:
- Boch værktøj med 24 dele går til: 14. dec. (RC Borgbjergsvej)
- FLIR infrarød kamera til smartphone går til: 3. dec. (RC Brønshøj)
Nyt online forum
På den ekstraordinære generalforsamling lovede Thaiger og Arne at genoptage vores tidligere online forum, hvor alle repair cafe frivillige, der har lyst kan koble sig på og snakke med hinanden om lidt af hvert. Vi har valgt at det skal være ca hver anden søndag kl 19:30 og ca 1 time frem. Vi vil nogle gange starte med at have fokus på et bestemt emne, indtil videre således:
- 25.1.2026: Udnyttelse af data til lokal statistik – sådan får du hurtigt et søjlediagram.
- 1.2.2026: Statuskoder, fikset/ikke fikset: Hvordan skal de egentligt forstås og mangler vi noget.
- 8.2.2026: Her holder vi GF, så vi springer online forum over.
- 15.2.2026. De sociale medier – hvordan bruger vi dem.
Foreslå gerne andre emner ved at skrive til arne@repaircafedanmark.dk.
Det kommer til at foregå på vores zoom kanal: https://us06web.zoom.us/j/3109402496?pwd=rB3exHJsi74wlQUyRhO3vtANhs0pRy.1&omn=82224416969
Meeting ID: 310 940 2496
Passcode: RCDK2025
Ny form for intern information
Bestyrelsen vil gerne give mulighed for at man kan være tilstrækkeligt informeret om organisationens liv uden at skulle tage stilling til for mange informationer, der ikke har betydning i den sammenhæng. Derfor vil alle repræsentanter for alle Repair Cafeer fremover automatisk modtage mails fra bestyrelsen om disse vigtige forhold, for eksempel indkaldelse til generalforsamling og lignende, mens den mere omfattende information, som I hidtil har modtaget som “Intern Information” fremover kun sendes til de personer, der tilmelder sig til at modtage dem. Det bliver så til gengæld muligt for alle frivillige m.v. i alle Repair Cafeer. Samtidigt skifter den navn så abonnenterne kan se hvor den kommer fra og at den heller ikke er specielt “intern” og fortrolig. Du kan tilmelde dig til “Nyt til Repair Cafeer” her.
Guld og grønne skove
Lige før jul mødtes Christen Monberg og Arne Skov med Lars Trier Mogensen i programmet Guld og grønne skove. Resultatet kan høres her: https://www.dr.dk/lyd/p1/guld-og-groenne-skove/guld-og-groenne-skove-2025/ret-til-reparation-16122513522

