Julekalender 2025, 8. december

Det er december og højtid for køkkenmaskiner. Jeg har på bare en uge haft 4 stk forbi i RC Brønshøj og RC BK Skjold, så nu får I lige et nærbillede af den mest almindelige fejl i en Kitchenaid Artisan: Ødelagt nylontandhjul i gearkassen. Bemærk også farven at smørefedtet: Hvis maskinen er ved at være 10-12 år gammel kan det være en god idé at skifte smørefedt, når man alligevel har lukket den op. Ikke så meget på grund af farven, men fordi den slags, når det bliver meget gammelt, kan finde på at skille, så der drypper olie ud af maskinen.

Dette nydelige bronzefarvede eksemplar var i øvrigt samlet i USA og de havde brugt bolte med et firkantet hul som kærv, men den på nabobordet havde torx.  

Køkkenmaskinen blev åbnet i Repair Cafe BK Skjold, hvor den også vil blive repareret færdig, når tandhjulene er blevet leveret. Historien stod Arne for.