De dejligste reparationer i december er nu når der kommer noget legetøj – enten med tilhørende børn eller som skal gøres funktionsdygtigt for at kunne blive brugt som gave.
Denne lille hund dukkede først op i RC Dybbølsbro, hvor vi ikke blev færdige og så måtte sagen gøres færdig i RC Frederiksberg. RC Frederiksberg er flyttet i nye omgivelser i KU.BE og måske betød det lidt færre gæster, så vi havde tid til detaljeret undersøgelse af al hundens elektronik og test med brug af ekstern strømforsyning. Altså lige indtil vi opdagede, at den ud over en tænd/sluk kontakt under maven også havde en kontakt under det ene øre. Men både vi og vores gæst fik da set nogle eksempler på test af elektronik og flåning af hund.
Reparation og historie: Arne, RC Frederiksberg
