I dette nummer af Intern Information kan du læse om forslag til nye vedtægter, afprøvning af online deltagelse, kursus i visible mending, godt nytår fra generalsekretæren og oplysning om deltagelse i podcasten Guld og grønne skove.
Husk at videresende mail om Intern Information til alle dine frivillige. Hvis du har brug for dette interne nyhedsbrev i en pdf udgave, som du kan sende vedlagt en email, så vælg “Udskriv” i din browser (eller tryk Ctrl+P) og vælg derefter en pdf pseudo-printer (fx Microsoft Print to pdf). Hvis du vil foretrække at læse nyhedsbrevet i et andet sprog så vælger du Translate knappen nederst til venstre.
Ekstraordinær generalforsamling
Repair Cafeerne i Aalborg kommune har indsendt et ændringsforslag til forslaget til nye vedtægter. De medlemmer af vedtægtsudvalget og bestyrelsen, der har nået at se ændringsforslaget er helt enige.
Fredag d. 19.12 kl 17:00: Ekstraordinær generalforsamling
- Valg af ordstyrer
- Valg af referent
- Afstemning om nye vedtægter
- Afstemning om ændringsforslag
- Afstemning om ændring af vedtægter.
- God jul
Vedtagelsen af de nye vedtægter betyder at jeg ikke længere er valgbar til bestyrelsen og jeg udtræder umiddelbart. Bestyrelsen indkaldes i umiddelbar forlængelse af generalforsamlingen til gennemførelse af ny konstituering.
Oversigt over foretagne ændringer
Ændringsforslag fra RCer i Aalborg kommune
De fem RC’er fra Aalborg er kommet med nogen meget velbegrundede forslag.
Tre af deres forslag specificerer ting der allerede står lidt implicit i vedtægterne. Se deres begrundelser for hvorfor ændringerne er nødvendige i deres henvendelse. Det er min klare anbefaling at vi implementerer de tre konkrete tilføjelser de har:
- §7A: Efter sætningen om at “der kan stemmes ved fysisk og online deltagelse” tilføjes: Ved online deltagelse i GF har man mulighed for at afgive sin stemme forud for GF.
- §9: Foreningens daglige ledelse varetages af bestyrelsen. Når bestyrelsen kun skal indkaldes 2-4 gange om året, giver det ingen mening. Ordet “daglige” erstattes af “overordnede“.
- §9: Umiddelbart før ”Bestyrelsens opgaver indebærer..” foreslås det at tilføje en sætning for at klarificere ansættelsesforhold: Bestyrelsen ansætter og afskediger sekretariatsleder og fastlægger nærmere retningslinjer for dennes virksomhed f.eks. i forhold til ansættelse af andre medarbejdere i sekretariat.
De foreslår desuden at tilføje en kort beskrivelse af sekretariatets, sekretariatslederen/generalsekretærens rolle i §6. Det har vi for nu i vedtægtsudvalget tænkt skulle specificeres i en forretningsforordning.
Det er nyt at vi afholder online, så for at fremme successen vil der være mulighed for at teste forbindelsen fra klokken 16.
/Arne
Kursus i visible mending
Sidste afholdelse af kursus i Visible Mending var en stor succes, så det bliver nu gentaget: Mere information senere.
Farvel fra formanden
Bare for at fjerne mulige misforståelser: Jeg stopper som formand, men jeg stopper ikke som generalsekretær. Så jeg bliver ved med at lave rundt regnet det samme som jeg hele tiden har lavet. Så hermed ønsker generalsekretæren jer alle et godt nytår med masser af fremgang for reparationsbevægelsen.
Arne Skov
Guld og grønne skove
Christen Monberg og jeg er hos Lars Trier Mogensen i Guld og grønne skove den 23. eller 30. december som led i programmets opfordring til at folk lover sig selv nogle gode, grønne nytårsforsætter. Måske kan I bruge det til rekrutteringsarbejdet.

