I vores egen lille verden går det imponerende godt. Og det går også godt for en del af vores nærtstående venner, som gerne støtter vores mission. Men når vi ser på hvordan de politikere, som vi selv har valgt, ser på vores mission, så kan man let komme til at tænke, at der da vist er et eller andet, som vi helt har misforstået. Så sent som i går meddelte et par af vores regeringspartier, at de ikke ønskede et klimamål for vores forbrug. Til trods for klimarådets anbefaling. Begrundelsen er vist nok noget med, at det ikke ville blive retvisende. Nu gør det ikke mig så meget, om man ikke vil have et klimamål – det er sådan lidt politiker-agtigt snak med opstilling af mål uden tilhørende planer og budgetter og jeg så meget hellere, at man besluttede at gøre noget; ligesom vi gør ved hver eneste åbning i en Repair Cafe. Og da har vi trods alt i 2025 set, at man fra regeringens side gerne vil gøre noget. Man kan tilsyneladende bare ikke finde ud af det: Fra 1. januar har der været et skattefradrag på arbejdslønnen i forbindelse med reparation af hårde hvidevarer. Men altså ikke hvis arbejdslønnen kaldes undersøgelsesgebyr og medfører at reparation er uhensigtsmæssigt. Det blev vi oplyst om her i december. Så vidt jeg ved arbejder man stadig på at prøve at gøre ordningen, så kendt at nogen bruger den. Og da den valgte ordning, “håndværkerfradrag”, i bund og grund er skruet sammen for at give flere penge i statskassen gennem minimering af sort arbejde, så kan det undre noget, at ordningen ikke i nævneværdigt omfang er blevet gjort kendt. Se vores vejledning og anmeldelse. På EU-plan går det lidt bedre, selv om vi er mest imponerede af deres overskrifter, som når EU parlamentet opfordrer til lovgivning, der kan fremme reparationer og det bliver til en ordning for professionel reparation, selv om det er aktiviteten blandt forbrugere, ejere og sådan nogen som os, der i høj grad har presset på for at produkter skal være mere reparationsvenlige.
Men ikke desto mindre så gennemfører EU faktisk lovgivning, som vi nogenlunde let ville kunne gribe og gøre til en stor fordel for både danske virksomheder og forbrugere. Det har man bare ikke spor travlt med. Til trods for at det formodentligt er gennem en mere ansvarlig behandling af de råstoffer og produkter vi allerede har taget i brug, at vi i Europa kan etablere en form for modvægt mod det pres der vil komme fra lande, der har de råstoffer som vi savner. Og denne mangel på vision for fremtiden oplever vi ikke er forbeholdt regeringen – det er stort set alle politiske partier. Man bruger gerne ord som “forsyningssikkerhed” og “kritiske råstoffer”, men vi har svært ved at se, at det er andet end ord.
Men for ikke kun at lyde som en sur gammel mand, så lad os kaste blikket på vore egne rækker og egne venner: Grønne Nabofællesskaber har fået Kongeparrets Fællesskabspris, Nordisk Råds Miljøpris og Københavns Klimapris: Stort, stort tillykke til dem. Danmarks Naturfredningsforening bliver i stigende grad fortalere for at vi skal se sammenhængene mellem forbrug og miljø, så tak til dem.
Og i vores helt egen verden går det godt: 22 nye Repair Cafeer i 2025 spredt ud over landet. Vi er nu i alt oppe på 145 Repair Cafeer incl Nuuk og vores Pop-Up uden fast adresse. Ikke helt så godt som de 31 i 2024, men det ville også have været chokerende. Der er stadig enkelte kommuner, hvor der ikke findes en Repair Cafe, så kontakt os straks for at få hjælp, hvis du bor i en sådan.
Vores omkring 2.500 frivillige har udført over 20.000 reparationsforsøg sammen med vores gæster og de har alle gjort vores gæster klogere på produktkvalitet. Og ca 75% af dem har også sparet vores gæst for nogle penge og atmosfæren for et udslip på adskillige ton CO2. Og mens vi uden at optille mål for forbrugsfestens udvikling bare gør det rigtige for miljø, klima, ressourcer og kvalifikationer, når vi har chancen så deltager vi i opbygningen af fællesskaber, som fungerer med håndspålæggelse og ikke med den distance som findes på de sociale medier. Joe, vi kan godt være bekendt, at give hinanden en high five (men endelig ikke knejse med nakken – så ved vi jo hvordan, det kan gå).
Så tusind tak til alle vore gæster, der bringer ting, der kan bringes til at leve længere og tusind tak til vores frivillige, ved symaskiner, skruemaskiner, loddekolber, kaffebrygning eller indtastning på diverse sociale medier. Jeg tror godt jeg kan love at I heller ikke i 2026 kommer til at mangle udfordringer.