Hvis du ikke allerede har set det, så læs med her – der kan være penge at spare: Folketinget har vedtaget at indføre et skattefradrag for reparation af hårde hvidevarer. Skattefradraget gælder for arbejdsløn ved reparationer foretaget i hjemmet efter den 1. januar 2025, så gem din kvitteringer. Og sørg for at arbejdsløn fremgår af specifikationen. Hårde hvidevarer er ifølge SKAT: Komfurer, ovne og mikrobølgeovne, Køleskabe, frysere og opvaskemaskine, Vaskemaskiner, tørretumblere og tørreskabe, Emhætter.
Ordningen skal administreres af SKAT og de er endnu ikke helt færdige med at beskrive omfang og administration, bl.a. har Repair Cafe Danmark samt nogle af vores venner henledt opmærksomheden på, at deres plan om, at undersøgelsesgebyrer ikke skulle være omfattet, er noget uhensigtsmæssig. Både fordi et undersøgelsesgebyr ofte blot er en benævnelse for en del af prisen på en reparation og fordi det jo samfundsmæssigt set er en fordel, at man undervejs vurderer om en reparation er en god idé eller ej og kun går videre, hvis det samlet set er en god idé: Man skal da ikke straffes for at tænke sig om på skatteydernes vegne. Vi har endvidere påpeget at listen over madlavningsudstyr bl.a. mangler airfriers og kogeplader.
Du skal selv indberette beløbet (rubrik 461 på selvangivelsen)
Hvis du fx får foretaget en reparation til 1.500 kr vil udgiften til arbejdsløn typisk være 1.200 kr. (Ifølge Copilot udgør arbejdsløn typisk 60-80% af prisen på en reparation) Det indberetter du og hvis du betaler topskat så slipper du ca 500 kr billigere. Betaler du ikke topskat vil skattefradraget kunne spare dig for ca 312 kr.
Se SKATs vejledning her: Se, om du kan få servicefradrag skat.dk
Vores samarbejdspartnere Forbrugerrådet TÆNK og producentorganisationen Applia har været kraftige fortalere for skattefradraget, mens vi har været noget mere kritiske. Selv om vi gerne vil glædes over ethvert initiativ til at fremme reparationer, så er vi ikke helt overbeviste om, at dette er et skridt i den rigtige retning:
- Det er ikke rimeligt at lavindkomstgrubber skal have mindre tilskud til reparation end højindkomstgrupper.
- Et skattefradrag er tidsmæssigt så meget adskilt fra reparationen, at den motiverende effekt bliver meget mindre. Og motivering er alfa og omega i en ordning til fremme af reparationer.
- Håndværkerfradrag stammer fra en tid hvor det var vigtigt at modarbejde sort arbejde. Den grundlæggende idé er altså at opnå større skatteindtægter, ikke at motivere forbrugerne til at forlænge levetiden af deres produkter.
- Når man etablerer en ordning til fremme af reparation så er det vigtigste – uanset om ordningen netto ender med at være selvfinansierende – at man bruger den til at blive klogere og til at sprede denne visdom: Skal forbrugerne købe Bauknecht eller Bosch eller Miehle og hvad er forskellen? Men vores regering og andre politikere har tilsyneladende vurderet at de er kloge nok så de har sat SKAT til at administrere ordningen, så de kan føle sig sikre på at bogholderiet nogenlunde passer.
Her har vi Copilots svar på et af mine spørgsmål:
