I dette nummer af Intern Information kan du læse om mailkampagne fra LB Foreningen, nyt grafisk udseende til Repair Cafe Danmark og alle lokale Repair Cafeer, Microsoft og Windows 10 slut på gratis fejlretninger, modtager af Reparationsprisen 2025 og Årets nye Repair Cafe, økonomisk støtte til reparation af hårde hvidevarer og opfølgning på kommunalvalget samt en jobannonce.
Husk at videresende mail om Intern Information til alle dine frivillige. Hvis du har brug for dette interne nyhedsbrev i en pdf udgave, som du kan sende vedlagt en email, så vælg “Udskriv” i din browser (eller tryk Ctrl+P) og vælg derefter en pdf pseudo-printer (fx Microsoft Print to pdf). Hvis du vil foretrække at læse nyhedsbrevet i et andet sprog så vælger du Translate knappen nederst til venstre.
Hjælp fra LB Foreningen
LB Foreningen har opfordret alle deres 465.000 medlemmer til at blive frivillige i en af de foreninger som de støtter, blandt andet os. Og vi kan se på vores hjemmeside har det betydet ca 200 ekstra besøgende dagligt. Men vi vil gene kunne fortælle LB noget mere, så har I oplevet tilgang af nye frivillige de sidste par uger og har nogen nye frivillige henvist til opfordringen fra LB Foreningen, Send dit svar til admin@repaircafedanmark.dk.
Nyt grafisk udseende
Der har længe været en del utilfredshed med vores logo: En grøn bevægelse med et sort logo, en fastnøgle med samme størrelse i begge ender, fastnøgle med skæve kæber m.v., så nu har vi haft en grafikarbejdsgruppe med hjælp fra en professionel grafiker til at lave et forslag til nyt logo og til opstramning af vores udseende i øvrigt. Glæd jer – det bliver flot. Vi skal stadig bruge lidt tid på at få endeligt vedtaget logoet og til at få planlagt hvordan det skal stilles til rådighed, men allerede nu kan vi vise det, som vi forventer at det kommer til at se ud (dette billede er indtil videre kun til internt brug):

I må gerne sende mail med jeres jubeludbrud og andet til grafikarbejdsgruppen ved ristil@repaircafedanmark.dk.
Windows 10: Slut på support
Microsoft er ikke kun ude på at få kunder med velfungerende PCer til at løbe til købmanden efter en ny, der kan klare Windows 11 – de hjælper skam også med at gøre opmærksom på at den gamle PC kan indleveres til EL-giganten så man kan få afslag i pris ved køb af en ny. En velfungerende PC, som ser pæn ud og som starter fejlfrit kan man få helt op til 50 kr for!

International Reparations Dag
Den 18. oktober var det den Internationale Reparations Dag og da uddelte vi bl.a. Reparationspris 2025 til Michael Søgaard Jørgensen og prisen for Årets nye Repair Cafe til Repair Cafe Struer. Se https://repaircafedanmark.dk/2025/10/aarets-nye-repair-cafe-og-reparationsprisen-2025/
Støtte til reparation af hårde hvidevarer
Vi reparerer ikke hårde hvidevarer men vi giver gerne vores gæster et godt råd – også når det gælder reparation af hårde hvidevarer. Lige nu er det vigtigt at fortæller folk at der er mulighed for økonomisk støtte. Se mere i https://repaircafedanmark.dk/2025/11/skattefradrag-for-reparation-af-haarde-hvidevarer/
Kommunalvalg 2025
Husk at stemme den 18, november. Og husk at udnytte at også de nyvalgte politikerne i din kommune nok har lidt mere tid til at lytte lige nu end de næste 4 år. Der er forslag til hvad I kan opfordre dem til i tidligere udgaver af Intern Information. Brug fx disse to paroler.
Frivilligt arbejde er ulønnet – men ikke gratis
Det er selvfølgelig en opfordring til at kommunen skal sørge for at der er gode rammer for det store frivillige arbejde som vi og andre gør. Skal du bruge en oversigt over hvor meget I har sparet borgerne i jeres kommune for (CO2, kg og kroner) så ring eller send en mail)
Enhver kommune skal have et Bæredygtighedens Hus
Alle kommuner har masser af lokaler til forskellige kulturelle og sportslige aktiviteter, så det er på tide, at alle kommuner også får et Bæredygtighedens hus, med gratis mødefaciliteter til grønne organisationer, med lokaler til fælles spisning, maddele Vores succesrate
Job i Bruxelles
Se https://repaircafedanmark.dk/2025/11/tusind-tak-til-cristina-job-i-bruxelles/

