FC Fredericia og stadionleje

Øh, hvad har fodbold med reparation og produktlevetid at gøre? Ud over at begge dele kan være ganske fornøjeligt at både se på og deltage i.

Advokatfirmaet Bech-Bruun og professor Bønsing fra Aalborg Universitet er ikke helt enige om hvordan man fortolker de kommunale regler. Og vi oplever ofte det samme: Forskellige kommuner kan ikke rigtigt finde fælles fodslag om hvad de må, og om de må det, de gerne vil. Tit kommer det til at lyde som en bekvem undskyldning for ikke at gøre noget, der kan sørge for kommunal støtte til det klima-, ressource, miljø-, m.v. bevarende arbejde som vi laver. Og det er en smule irriterende, så vi har prøvet at lave en guide til hvad man kan, og hvad man ikke kan. Den finder du i vores bibliotek: Biblioteket – Repair Cafe Danmark. Kommentarer er velkomne – send os en mail på kontakt@repaircafedanmark.dk.

Sagen i Fredericia drejer sig kort fortalt om, at kommunen (og Bech-Bruun) mener at det er lovligt at udlåne stadion til FC Fredericia uden at kræve leje fordi FC Fredericia ikke er en kommerciel virksomhed, der udbetaler udbytte. (Se mere på DR: FC Fredericias stadionleje ) Og jeg er helt enig: “Kommunalfuldmagten” giver kommuner lov til at gøre noget, som ikke er beskrevet i nogen lov, når blot det ikke overtræder nogen love (selv om mere konservative kræfter ofte fortolker den omvendt). Bech-Bruun har taget udgangspunkt i et kriterie, der siger udbetaling af udbytte og det kan vi godt stille op til. Faktisk kan vi levere endnu et par kriterier, som ville opfylde det samme:

  • Vi laver folkeoplysende virksomhed,
  • Vores hjælp til forbrugernes reparation tilbydes kun, så det ikke er konkurrenceforvridende overfor lokale virksomheder (det betyder ikke at vi ikke kan hjælpe med det samme som lokale virksomheder gør: Vores hjælp 1-2 gange om måneden vil ofte være en støtte til at flere forbrugere vælger at benytte reparation hos kommercielle reparatører).
  • Vi sælger ikke billetter ved indgangen (al vores hjælp er gratis).
  • Og så udbetaler vi ikke udbytte eller genererer overskud

Så umiddelbart så ser det ud til, at de kommuner, der ikke støtter os med “et fast stadion” kun er forhindret af deres egne politikers mangel på vilje.

Vi har semi-permanente lokaler i RC Hellerup, RC Reparations.Konsortiet og RC Møn: Indretnin m.v. er til en Repair Cafe men lokalerne kan ved behov bruges af andre.

  • Frivilligt arbejde er ulønnet – det er ikke gratis,
  • Enhver by eller bydel bør have et Bæredygtighedens Hus til støtte for grønne, frivillige aktiviteter.

Skriv et svar