På Klimafolkemødets sidste dag havde vi arrangeret en samtale med repræsentanter fra det politiske arbejde: Torsten Gejl (MF Alternativet), Jette Gottlieb (tidl. MF Enhedslisten) og Rasmus Nordquist (EP SF) og tak til dem for at møde op og informere publikum i teltet om, hvor de står med hensyn til politisk støtte til fremme af produktlevetid og reparationer. Det svæver lidt i det uvisse hvorfor det netop blev de tre partier (formodentligt fordi de i forvejen prioriterer Klimafolkemødet højt) for der er også mange andre politisk partier der har meget forståelse for vores bestræbelser på at få “smid væk og køb nyt” erstattet med tidligere tiders kultur med respekt for produkter, ressourcer, klima og miljø. Og tak til alle i teltet, som klart demonstrerede at dårlig produktkvalitet og reparationshindringer godt kan give plads for en del forargelse.
Jeg forventede grundlæggende enighed fra disse tre og det burde jeg have været bedre til at udnytte. Sådan kan bagklogskabens evindeligt klare lys være lidt ubehageligt. Vi fik talt om ting som vi stort set var enige om, men når nu jeg var “blandt venner” skulle jeg selvfølgelig have koncentreret debatten om “hvad så nu? – Hvad skal være det næste initiativ” med udgangspunkt i, at disse partier og ikke mindst Alternativet havde lagt sig meget i selen for at få indført skattefradrag for reparation af hårde hvidevarer. Og det forsømte jeg.
Vi kunne alle blive enige om at Danmarks holdning til minimumsimplementering (så sent som muligt og så sent som muligt) indenfor miljøarbejdet var til stor skade og måtte ændres til en maksimumsimplementering. Det er i øvrigt noget vi også taler med vores venner blandt virksomheder om: Øgede krav til produkter giver fordele for de virksomheder, der er i stand til at lave kvalitet og hvem i Danmark kan have noget mod det.
De syntes i og for sig alle, at vi skulle udnytte alle elementer i det katalog, jeg præsenterede: Økonomisk støtte til reparationer, forbrugeroplysning så forbrugerne kan vælge holdbare og reparerbare produkter og regulering af producenternes værste tiltag i retning af at umuliggøre reparationer og fremprovokere kortere produktlevetid. Konkret har vi jo lige om lidt Microsofts nedgradering af Windows 10 så der fremover kun er mulighed for betalt opdatering af fundne sikkerhedsrisici.
Gottlieb påpegede ganske rigtigt, at jeg manglede et meget enkelt værktøj: Udvidet garantiperiode og Nordquist supplerede med at vi i Danmark heller ikke på dette område er i nogen førertrøje: Vi ligger på EUs mindstekrav på 2 år – andre gør det bedre. Så her kommer oversigten (lavet ved hjælp af Copilot/Bing):
Land | Lovpligtig reklamationsret |
|---|---|
| 🇩🇰 Danmark | 2 år |
| 🇳🇴 Norge | 2 år – 5 år for varer med lang levetid |
| 🇸🇪 Sverige | 3 år |
| 🇫🇮 Finland | Ingen fastsat periode – vurderes individuelt |
| 🇮🇸 Island | 2 år – 5 år for varer med lang levetid |
| 🇩🇪 Tyskland | 2 år |
| 🇫🇷 Frankrig | 2 år |
| 🇪🇸 Spanien | 3 år |
| 🇬🇧 Storbritannien | 6 år (selvom UK ikke længere er i EU) |
| 🇳🇱 Holland | Ingen fast grænse – afhænger af produktets levetid |
| 🇮🇹 Italien | 2 år |
| 🇵🇱 Polen | 2 år |
| 🇸🇰 Slovakiet | 2 år – 5 år for varer med lang levetid |
| 🇸🇮 Slovenien | 2 år |
| 🇷🇴 Rumænien | 2 år |
| 🇧🇬 Bulgarien | 2 år |
| 🇨🇾 Cypern | 2 år |
| 🇱🇻 Letland | 2 år |
| 🇱🇹 Litauen | 2 år |
| 🇦🇹 Østrig | 2 år |
| 🇨🇿 Tjekkiet | 2 år |
| 🇭🇺 Ungarn | 2 år |
| 🇵🇹 Portugal | 2 år |
| 🇧🇪 Belgien | Ingen specifik periode – “rimelig tid” |
| 🇮🇪 Irland | Ingen fast grænse – afhænger af produktets levetid |
Copilot har i øvrigt sine oplysninger fra Samvirke: https://samvirke.dk/artikler/saa-laenge-gaelder-reklamationsretten-i-eu