Da Hackneys borgmester bød velkommen til Fixfest 2025 fortalte hun lidt om sine egne erfaringer med reparation og med den største selvfølgelighed fortalte hun hvordan hun startede med at gå ned i Library of Things og låne det værktøj hun skulle bruge. For sådan gør flere og flere i London, hvor der er 23 steder, hvor du kan hente og aflevere alt muligt værktøj, som det ville være tåbeligt, hvis du skulle have det derhjemme for den halve time du har brug for det hvert femte år.
Herhjemme er vi også på dette område noget bagefter: En gruppe frivillige drev i nogen tid et Tools Library i København i en container stillet til rådighed af kommunen, men den mulighed har kommunen lukket. Til gengæld starter der nu et Tools Library i Nykøbing F støttet af Markedshallen i Nykøbing, REFA affaldsselskab, Carl Ras værktøjsforhandler og med lidt støtte fra Repair Cafe Danmark til at binde det hele sammen. Og så er det alt sammen samtidigt et uddannelsesinitiativ hvor FGU elever kan lære hvordan man bruger og vedligeholder værktøj.
Så snart vi får chancen vil vi prøve noget tilsvarende andre steder, men måske skulle vi gøre som i London hvor “løsningen” i form af software, lokalekrav, organisation m.v. er standardiseret.
Vil du være med til at få sådan en service op at stå i Danmark, så kontakt Arne Skov: arne@repaircafedanmark.dk
Library of Things’ governance ecosystem | Library of Things

Stark udlejer til professionelle: Alt i maskinudlejning. Udlejning af maskiner og værktøj som minigraver, lifte, rullestillads oa.
og det samme gør Johannes Fog: Fog Udlejningskatalog—Side 1 og GSV: Småt anlæg
Silvan udlejer en del værktøj: Værktøjsudlejning
Og det samme gør Bauhaus: Udlejning af værktøj og maskiner hos BAUHAUS – Stort udvalg
Og XL-Byg: Udlejning af værktøj og maskiner » Book online her | XL-BYG
Og Bygma: Udlejning af værktøj – Alt til dit byggeprojekt hos Bygma
