Vi har nok tøj i omløb til seks generationer, men alligevel produceres og købes der konstant nyt. Så hvad kan vi gøre for at forlænge livet på det, vi allerede har? På Klimafolkemødet satte vi fokus på, hvordan vi får ansvaret tilbage for tøjet – gennem reparation, kreativt redesign og ændret forbrugeradfærd.
Tallene fra Repair Caféernes registreringer viser, at tøjreparation spiller en stigende central rolle: I 2024 udgjorde tøjreparationer 18,9% af alle reparationsforsøg (sammenlignet med 4% i 2020). Tøjreparationer den andenstørste kategori af opgaver i Repair Caféerne med knap fire-tusind reparationer registreret i 2024.
I debatten bidrog designer og aktivist Rikke Ruhwald med sine erfaringer fra Fashion Revolution og tekstildannelse. Hun fremhævede, at når børn og unge får præmissen om kun at bruge genbrugt tøj og tekstil, bliver det ikke en hindring, men tværtimod en kilde til kreativitet.
Ulla Ræbild, lektor på Designskolen Kolding, understregede med afsæt i sin forskning, at vi har brug for at løfte danskeres viden om tekstil og reparationsmuligheder. Både fra repair cafeerne, forskning og undervisning kan vi se at viden om hvordan man reparerer er dalene – der er brug for et løft.
Hvis vi skal lykkes med at ændre forbrugeradfærd, kræver det både bedre design fra industriens side og en styrket forståelse hos forbrugeren. Et centralt tema i samtalen var Visible Mending – hvor reparationen ikke bliver skjult, men fremhævet. Øget synlighed og accept af reparation kan føre til større bevidsthed. Se RCDKs inspirationskatalog her.
Med tøjreparation og vedligehold kan vi alle gøre en forskel i hverdagen. Men det kræver også, at tøjet fra designerens og industriens side er designet til flere liv– om det så handler om tilpasning, indfarvning eller tekstil, der kan lappes pænt. Der var enighed om at frivillighed, aktivisme og forskning kan supplere hinanden i arbejdet med at mindske vores tøjforbrug.