Vores affaldshåndtering fejler.

og det er vores egen skyld.

Der er noget, vi ikke er gode nok til. DR skriver, hvordan det er svært af finde genbrugsting på Vorbasse Marked, men let af finde billige plastikting. Og samtidigt, så ved vi jo hvordan genbrugspladserne flyder med ting, der ikke fejler noget (omkring 40% af de elektriske ting vi smider ud fejler ikke noget eller kun meget lidt). Det er som om, vi har opbygget et kæmpe system til behandling af affald som en ressource (recycling), men i katastrofal grad har underprioriteret levetidsforlængelse og genbrug. Selv den officielle elektronikindsamling (elretur A/S – en privat forening, der får omfattende hjælp af den kommunale affaldsindsamling gennem gratis plads til containere og flytning og oprydning af kommunale medarbejdere) får jo kun i størrelsesordenen et par procent genbrugt, mens resten går til genanvendelse (recirkulation). Og det bliver kun værre og værre i takt med, at de ting vi køber, bliver af mindre holdbar udformning. Repair Cafeerne kæmper mod denne tendens – bliv aktiv i vores bevægelse og oplev fornøjelsen ved at give nyt liv til tøj, ting og sager.

i 2024 fiksede vi 12.289 ting så de fik nyt liv – og vi måtte opgive at reparere 3.885 ting – men dem blev vi i det mindste klogere af at prøve at reparere.